Doggerland – Trap Danmark | Lex Det, der i dag er Nordsøen, var ved slutningen af sidste istid et stort sammenhængende landområde, der strakte sig fra det nuværende Danmark til England. På det tidspunkt var enorme vandmængder bundet i de gigantiske isskjolde, som stadig dækkede store dele af den nordlige halvkugle, og havniveauet lå derfor 120‑130 m lavere end i dag.
· archived 5/20/2026, 5:16:52 AM screenshot cached html click to expand Doggerland Trap Danmark Historie Arkæologi Forhistorisk arkæologi Landskabet i Doggerland Stenalderjægerne Ravfigurerne Videre læsning Skrevet af Trap Danmarks redaktion 6. udgave af Trap Danmark udkom på tryk i 34 bind i årene 2015-2022. Efterfølgende blev artiklerne redigeret og tilgængeliggjort digitalt. Det er den version, der i dag findes som selvstændigt værk i Lex - Danmarks Nationalleksikon. Artiklerne opdateres ikke. Nogle af dem indarbejdes og videreføres dog i selve Lex, hvor Lex’ fagansvarlige forskere og eksperter tager sig af den løbende opdatering. © Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur Kortet viser fordelingen af hav og land i slutningen af sidste istid. Den store landmasse, som kaldes Doggerland, strakte sig over hele den sydlige del af Norden, de nuværende Britiske Øer og Doggerbanke. Øverst til højre ses epicenteret for Storeggaskreddet, hvis efterfølgende tsunamier formentlig fik dramatiske konsekvenser for livet i Doggerland. /TRAP DANMARK EFTER NATIONAL GEOGRAPHIC. Licens: Begrænset anvendelse Det, der i dag er Nordsøen, var ved slutningen af sidste istid et stort sammenhængende landområde, der strakte sig fra det nuværende Danmark til England. På det tidspunkt var enorme vandmængder bundet i de gigantiske isskjolde, som stadig dækkede store dele af den nordlige halvkugle, og havniveauet lå derfor 120‑130 m lavere end i dag. Det tørlagte område kaldes Doggerland og havde en kyst, som strakte sig helt op nord for Shetlandsøerne og vest for Irland. Tilhørende emnesider Tema: Opdag Fanø Kommune Landskabet i Doggerland Under sidste istid var Doggerland stort set isfrit og bestod af et kuperet landskab, der vekslede mellem morænerygge og dødishuller. Formentlig var landskabet gennemskåret af store vandsystemer som Shottonfloden og den mere end 100 km brede sø Outer Silver Pit. Da landskabet både øst og vest for Doggerland var præget af tundra, er det nærliggende at forestille sig, at også Doggerland var dækket af tundra med en vegetation domineret af mosser, laver og dværgbuske. Dyrelivet omfattede bl.a. nu uddøde kæmper som uldhåret mammut, uldhåret næsehorn og steppebison. Mod slutningen af sidste istid blev klimaet mildere med flere egentlige varmeperioder, heriblandt Allerødtid. Det betød, at vegetationen ændrede sig, og skovtundra med lysåben birkeskov bredte sig over området. Samtidig indvandrede nye dyrearter som elsdyr, rensdyr og den nu uddøde kæmpehjort. I årtusinderne efter istiden smeltede isen, og havniveauet steg markant. For ca. 7.000 år siden havde havstigningen nået sit maksimum, og da den højderyg, som i dag udgør den fiskerige Doggerbanke, forsvandt, forsvandt også den sidste rest af Doggerland under havet. Geologiske undersøgelser har vist, at et undersøisk jordskred, det såkaldte Storeggaskred ud for Norges kyst for 8.200 år siden, skabte gigantiske tsunamier med bølger på op til 20 m’s højde. Disse tsunamier har formentlig også haft store konsekvenser for livet i Doggerland. Stenalderjægerne Hvornår stenalderjægerne indvandrede til Doggerlandområdet, vides ikke med sikkerhed. I det sydlige England og i Tyskland op til omkring Hannover er der fundet spor efter den syd- og mellemeuropæiske Aurignacienkultur (ca. 35.000-ca. 26.000 f. Kr.), der bl.a. stod bag de ældste hulemalerier i Frankrig og den tidligste figurative kunst i det europæiske område. De kan have drevet jagt i Doggerlandområdet, om end der endnu ikke er fundet spor efter dem. Et fund fra 2009 viser til gengæld, at neandertalere har opholdt sig i den sydligste del af området, inden de forsvandt fra området for ca. 40.000 år siden. Fund fra bl.a. Sønderjylland viser, at de første jægere formentlig nåede til nordligere breddegrader som det danske område for ca. 14.000 år siden. De fulgte rensdyrenes sæsonvandringer, der antages at have bragt dem nordpå om sommeren og tilbage sydpå om efteråret. Med klimaets mildning i de følgende årtusinder fik jægerne givetvis en mere permanent tilstedeværelse i det sammenhængende område mellem det senere Sydskandinavien og De Britiske Øer. Ravfigurerne Ravbjørnen, som tømrer Thomas Pedersen fandt en vinternat på Fanø Vesterstrand i 1990. Lige bag bjørnens hoved kan man se en fure, som formentlig skyldes slid fra en snor. Det tyder på, at den fint udformede ravbjørn har været ophængt i en snor rundt om halsen. Roberto Fortuna og Kira Ursem/Nationalmuseet. Licens: Begrænset anvendelse Med til Doggerland bragte istidsjægerne også den rige naturalistiske stenalderkunst, der bl.a. kendes fra det franske og det tyske område. Her var der ingen hulevægge at male på, men der var til gengæld adgang til det smukke og let formbare rav. I Danmark er der fundet mere end 50 ravsmykker og figurer fra ældre stenalder. De blev tidligere fundet ved tørvegravning, men i dag koncentrerer fundene sig langs Vesterhavskysten i Fanø og Varde Kommuner. Jægerne har formentlig efterladt smykkerne på bopladsernes affaldsområder i Doggerland, hvor de lå indlejret, da området blev oversvømmet. Hav...